Blog Image

Butiksinventar

ManneQ.com fortæller om butiksinventar

Her er stedet, hvor ManneQ.com fortæller løst og fast om de produkter af høj kvalitet inden for alle former for butiksinventar, som vi sælger fra vores webshop

Giner til syning af bukser

Syginer / Skrædderginer Posted on 05 Nov, 2015 15:08:51

Du er skrap til at sy og du har en god, gammel sygine, som har tjent dig godt i mange år, men …

Hver gang du skal sy et par bukser, er det ikke så nemt, når nu syginen sidder på sin stander lige nøjagtig der, hvor de vigtige syninger skal laves på sådan et par bukser.

Løsningen er der naturligvis for længst tænkt på.

Din næste gine bliver en ‘buksegine’, enkelt ikke sandt?

Hvad kan en buksegine?
En buksegine består som alle andre syginer af en krop, anbragt oven på en stander.
Men til forskel fra almindelige syginer, kan kroppen på en buksegine OGSÅ anbringes skævt på standeren. Se billedet herunder.

Det betyder, at du kan tilrette stoffet til det ene bukseben, mens det hænger frit omkring standeren, og der er fri plads til måltagning og efterprøvning af skrævet.

Når du først har prøvet at bruge en buksegine til at sy dine bukser, vil du undre dig over, at du ikke fik anskaffet sådan en for længe siden.

Vi kan derfor kun anbefale dig at se på de forskellige syginer, som vi sælger fra vores webshop. Hvis du især ser på modellerne “Beth” og “Sew de Luxe”, kan du hurtigt finde den buksegine, som du har savnet.

Så bliver du nemlig endnu mere Klar-parat-SY-klar!

Se på syginer på adressen www.ManneQ.com



Syginer til enhver pengepung

Syginer / Skrædderginer Posted on 03 Nov, 2015 09:14:50

Hvis du går rundt og tror, at en sygine – sådan en justerbar gine, som du kan hænge tøj på, justere tøjet og sætte nåle i det, så du kan sy kjoler, jakker, skjorter, nederdele og bukser til dig selv eller andre – koster en bondegård, så kan du godt tro om igen!

I vores webshop kan du se landets største udvalg i syginer, med priser fra omkring de 900 til små 2000 kr. Så der er også en skræddergine i vores udvalg, som du kan bruge.

I den lave prisende leverer vi de enkle men effektive giner, Sew Simple, i to versioner. I mellemlejet kan vi både præsentere den smukke Diana i hele fire modeller, fra lille damestørrelse til øh … “mere moden” 🙂 – og de supersmarte Beth giner, bukseginerne, som vi kalder dem. Beth ginerne er forsynet med to huller til standeren, sådan at du kan sætte ginekroppen ‘skævt’ på standeren, som dermed går ned gennem det ene bukseben, når du skal sy bukser! Smart, ikke sandt?

Toppen af kransekagen er dels de ultralækre Sew de Luxe, der også findes i to størrelser, samt vores Darling: Lady de Val.

Lady de Val er gennemført håndværk fra top til fod. Her er tale om en justerbar gine, der er så smuk som møbel, at du kan lade hende stå fremme i den fine stue!

Nu må du heller ikke tro, at der kun findes syginer til at sy dametøj på. I vores webshop kan du naturligvis også finde en juniorgine til at sy de mindre størrelser, og sidst men ikke mindst er vi da også glade for at kunne tilbyde dig vores mandegine, Peter.

Besøg vores webshop og se Danmarks største udvalg af justerbare syginer.

Der er også en for DIN pengepung!